Det nærmer sig …
Første gang jeg tænkte på at skrive en bog om forventninger, ligger mindst fire-fem år tilbage. De første ord fandt vej til papiret for ca. tre år siden. For halvandet år siden kontaktede jeg Gyldendal. Og to måneder senere tilbød de mig en kontrakt og vi lavede en aftale om at udgive bogen.
Om godt 14 dage afleverer jeg så manus.
Jeg tror ikke, at det er noget tilfælde at manus rimer på anus. For uanset hvor meget jeg elsker at skrive og uanset hvor spændende ”mit emne” er, så er det også noget af et projekt at skrive en bog. Jeg synes, at det er op- og nedslidende. Afsindigt tidskrævende. Og dybt frustrerende. Til gengæld kan jeg jo så glæde mig over, at jeg formentlig er i stand til at oppebære en timeløn på niveau med en colombiansk kaffeplukker (som en redaktør engang sagde til mig).
Et langt liv har lært mig, at adspredelse fungerer for mig. Jeg sidder naturligvis ofte gravet ned på mit kontor uden kontakt til andre end Fanta (en golden retriver på to år). Men jeg har i høj grad brug for adspredelse og det betyder for eksempel, at jeg fungerer godt med at skrive forskellige steder. Også steder med liv og moderat støj. Det fungerer for mig, og det betyder at jeg har skrevet på utallige cafeer og restauranter, i hotellobbyer og konferencecentre, i lufthavne og på banegårde, ombord på fly og tog – eller for den sags skyld på bagsæder, hvis jeg har kunnet overtale nogen til at være chauffør.
I december mødtes jeg tre mandage med andre skrivende om langbordet på Tranquebar Boghandel i Borgergade i København. For mig fungerede det både som adspredelse og et kæmpe skud koncentration. Nogle skriver på et Linkedinopslag, andre skriver på en hovedopgave og andre igen skriver måske på en bog. Men det der er helt tydeligt er, at alle smitter hinanden med netop deres koncentration.
„Sammenskrivninger‟ arrangeres af Københavns bedste boghandel og Danmarks flinkeste mand, Lars AP. Læs mere her.